Workshop med fokus på præstationsangst

Vil du give dine elever mulighed for at finde ro og håndtere deres usikkerhed forbundet med præstation?

Indhold

Workshoppen om håndtering af præstationsangst er designet til at give elever fra 7. til 9. klasse redskaber og strategier til at håndtere følelser af nervøsitet og usikkerhed i forbindelse med præstationssituationer. Gennem en interaktiv tilgang vil eleverne udforske og forstå præstationsangst, identificere negative tankemønstre og lære teknikker til at ændre dem til mere positive. Workshoppen sigter mod at opbygge værdifulde færdigheder til at håndtere præstationsangst, men også til at styrke deres generelle mentale velvære. 

Workshoppen kan efter aftale med læreren justeres til at fokusere på noget særligt, der er behov for, i netop denne klasse. 

Læringsmål

  • Indsigt og forståelse af præstationssituationer 
  • Håndtering af præstationsangst 
  • Styrket mental velvære 
  • Strategier til tankeregulering

Lokation og mødetid

Workshoppen vil blive afholdt hos jer i jeres klasselokale. 

Underviserne

Marie og Pernille har en bachelor i pædagogik og er ved at afslutte deres kandidat på Pædagogisk Universitet. De har begge erfaring med præstationsangst, børn og unge og har prøvet øvelserne på egen krop.  

Vil du vide mere?

Ungdomsskolens Almenundervisning